Flisearbejde, Snejbjerg Svømmehal

forlænget sommerferie – renovering

I løbet af sommerferien 2018 udføres endnu en etape af renovering af Snejbjerg Svømmehal. Der er tale om arbejde med afvanding af området omkring bassin, samt ved gennemgang mellem omklædningsrum og hal.

Arbejdet er en af de mere synlige opgaver, og vi er rigtig spændte på, at se det færdige resultat, når svømmehallen åbner efter en forlænget ferie – forhåbentlig lørdag d. 1. september, som er det, tidsplanen lige pt viser, men vi følger naturligvis planen, og holder jer opdateret her, så snart vi hører noget andet / får en endelig bekræftelse af første åbningsdag.

Store Vanddage i Snejbjerg Svømmehal

Kom til Store Vanddag i Snejbjerg Svømmehal og få en GRATIS omgang træning og samtidig få mulighed for at deltage i konkurrencen om et ophold i Lalandia.

Store vanddag er for alle som:

  • Har ondt, eller gerne vil undgå at få det?
  • Har gigt, eller gerne vil undgå at få det?
  • Har graviditetsgener, eller gerne vil undgå at få det?
  • Er interesseret i / mangler inspiration til træningsøvelser i vand
  • Mangler inspiration til selvstændig træning i vand, som kan laves i offentlig åbning.

Arrangementerne afvikles som en del af den landsdækkende “Store Vanddag” kampagne. Øvelserne er fra AquaPunkt-konceptet, der er udviklet af Gigtforeningen. Formålet er at forebygge eller reducere gener af gigt. Konceptet indeholder også en række øvelser for gravide, kaldet AquaMama, som har til formål at forebygge eller reducere graviditetsgener.

Snejbjerg Svømmehal afvikler store vanddage:

Kom til Store Vanddag i Snejbjerg Svømmehal

Kom til Store Vanddage i Snejbjerg Svømmehal

Torsdag d. 10. nov. kl 15.00-16.30:

Kig forbi til en GRATIS omgang skånsom træning.

Vi har kaffe/the på kanden og medbragt kage, som du kan nyde efter træningen, og samtidig få en snak med vores AquaCoach.

Dagens målgruppe er primært dig på 60+, men alle er velkomne til at kigge forbi.

Følg Facebook-begivenheden.

 

Søndag d. 20. nov. kl 8.30-10.30

Har du ondt, eller vil du gerne undgå at få det? Kig forbi til en GRATIS omgang skånsom træning, som forebygger eller reducerer gener af gigt.

Følg Facebook-begivenheden og marker at du deltager, hvis du vil være sikker på, at vi har købt rundstykker nok.

Er du gravid og besværet af de ekstra kilo? Kig forbi til en GRATIS omgang skånsom træning med øvelser, som er tilpasset gravide. Du vil opleve at din krop føles lettere i vand og at du derfor får større bevægelighed.

Følg Facebook-begivenheden og marker at du deltager, hvis du vil være sikker på, at vi har købt rundstykker nok.

Vi har kaffe/the på kanden og rundstykker, som du kan nyde efter træningen, og samtidig få en snak med vores AquaCoach. Alle er velkomne, da der øvelser for alle aldre.

 

Halloweenkonkurrene, vis os dit græskarhoved

Græskar, Snejbjerg Svømmehal

Alle der deltager får følgende:

🎃 fribillet til Snejbjerg Svømmehal.

🎃 chancen for at vinde 10-turskort.

🎃 mulighed for at vise hele Snejbjerg dit arbejde.

Hvordan deltager jeg i Snejbjerg Svømmehals Halloweenkonkurrence?

Du:
🎃 laver et flot græskarhoved

🎃 tager det med til Snejbjerg Svømmehal.

🎃 tager et billede af dig selv sammen med dit græskarhoved foran svømmehallen

🎃 lægger billedet i kommentarfeltet til dette Facebook-opslag

🎃 stiller græskarhovedet foran den store udluftningsrist (se billede).

Dine forældre må selvfølgelig gerne hjælpe dig lidt, og fx lægge billedet på Facebook for dig, hvis du ikke selv har en profil.

Præmier
Vi trækker en vinder af et 10-turskort hver lørdag og hver søndag blandt alle billeder, postet kl. 12.00 den pågældende dag, frem til vores Van(d)vittig Halloween aften tirsdag d. 1. november.

Jo før dit græskarhoved bliver leveret, des større er din chance altså for at vinde.

Vinderen
Trækkes tilfældigt blandt alle kommentarerne til dette opslag, som opfylder disse krav:

🎃 Man kan tydeligt se, at billedet er taget foran Snejbjerg Svømmehal.

🎃 der er 1 person og 1 græskarhoved på billedet.

“Det med småt”
Når du poster dit billede giver du samtidig tilladelse til, at vi bruge det på vore sociale medier (fx vores Facebook side) samt vores hjemmeside www.snejbjergsvømmehal.dk.
Har du ikke adgang til Facebook, kan du maile dit billede til halloween@snejbjergsvømmehal.dk, så hjælper vi dig med at lægge det op. Vælger du at sende os et billede, giver du, udover ovenstående samtykke, også samtykke til, at vi må lægge billedet i kommentarfeltet på konkurrence-opslaget.

Konkurrencen er på ingen måde knyttet til eller sponsoreret af Facebook.

Van(d)vittig Halloweenaften d. 1. november

Van(d)vittig Halloween

Tirsdag d. 1. november udvider vi Snejbjerg Svømmehals offentlige åbning til at vare fra kl. 18.00 – 20.30 for at give vore gæster, store som små, ekstra god mulighed for, at opleve (u)hyggen, når vi slår dørene op til vores “Van(d)vittige Halloweenaften”.

Hvad er Van(d)vittig Halloween?

En udvidet offentlig åbning, hvor vi har sørget for masser af (u)hygge i form af edderkopper med deres spindelvæv, flagermus og ikke mindst masser af levende lys.

Hvad koster det at deltage?

Det samme som det altid koster, at komme ind til offentlig åbning – dvs. at du som barn (5-15 år) kommer ind for kun 12 kr. – eller køb et 10-turskort, så giver du kun 10 kr. pr. besøg!
Se iøvrigt Snejbjerg Svømmehals billetpriser, for priser for voksne.

Hvem kan deltage?

Offentlig åbning om tirsdagen er åbent for alle, der har lyst til en svømmetur, eller blot have det sjovt i bassinet – sådan vil det også være til vores Van(d)vittig Halloween, men da vi regner med at der kommer en del børn denne aften, tør vi ikke love dig, der gerne vil svømme ugenert, at dette vil kunne lade sig gøre – her henviser vi i stedet til onsdag aften, hvor der kun er åbent kun for svømmere. Se Snejbjerg Svømmehals åbningstider

Kan jeg læse mere?

Ja, klik dig ind på vores Facebook-begivenhed Van(d)vittig Halloween aften i Snejbjerg Svømmehal, her kan du følge med i vores forberedelser, og vise dine venner at du har planer om at deltage.

 

Kom gratis ind / Vind 10-turskort

Vil du gerne gratis ind til Snejbjerg Svømmehals Van(d)vittig Halloween? Så deltag i vores Halloween Konkurrence, alle der deltager får en fribillet der frit kan bruges til enhver offentlig åbning i 2016, inkl. Van(d)vittig Halloween. Derudover har alle, der deltager, mulighed for at vinde 10-turskort til Snejbjerg Svømmehal – jo hurtigere du deltager, des flere vinderchancer.

 

Pokémon-jagt

Er du også blevet ramt af Pokémon Go feberen, og benytter enhver lejlighed til, at jagte de forskellige Pokémons?
Så kig forbi Snejbjerg Svømmehal på onsdag (d. 27. juli) når vi skyder en Pokémon Go jagt igang i området omkring svømmehallen (Svømmehallen er ferielukket, så der er desværre ingen adgang indendørs).

Vi starter med at sætte en “Lure” op på PokéStoppet “Snejbjerg Svømmehal”, så der gerne skulle dukke en masse spændende Pokémons op – rygtet vil vide at jo flere aktive Pokémon trænere der er i nærheden af en bestemt lokation, des flere Pokémons skulle der dukke op.

En Pokémon-jagt er jo altid uforudsigelig, så vi kan naturligvis ikke love, at der dukker bestemte Pokémons op, men Gastly’en på billedet her, er tidligere set, og hvem ved, måske du også er heldig er møde, og fange, den lille gule gut?

Gastly, Snejbjerg Svømmehal

Pokémon Gastly foran Snejbjerg Svømmehal

Pokémon Go, Pikachu, Snejbjerg Svømmehal

Pikachu – vores livredder har fanget denne på sin ferie, mon den også er at finde ved Snejbjerg Svømmehal?

Et spændende og anderledes voksen-arrangement

er en intim koncert med Ebb & Flow. Koncerten vil foregå i Snejbjerg Svømmehal, hvilket er noget ganske specielt, som du sikkert aldrig har prøvet før. Bassinet og vandet vil danne baggrund for musikken og den musikalske oplevelse. Der er altså lagt op til en særlig oplevelse, hvor frisk, original musik opleves på helt tæt hold med rislende vand i baggrunden

Billetsalg, Ebb & Flow, Snejbjerg Svømmehal

Om Ebb & Flow

EBB & FLOW er et samarbejde mellem dansk-amerikanske Gabby Gordon, danske Morten Kjær (Kier) og israelske Ronen Gordon. De tre musikere har alle base i Hollywood, Californien. Både Gabby og Kier er rutinerede sangere, sangskrivere og pianister med en række soloudgivelser på bagen. I denne triokonstellation backes de op af den groovy Ronen på trommer, percussion og diverse elektronik.

 

Musikernes baggrund og tilknytning til Danmark

Ebb & Flow består af: Morten Kjær (tv), Gabby Gordon (mf) og Ronen Gordon (th).

Ebb & Flow består af:
Til venstre – Morten Kjær (Kier), Midtfor – Gabby Gordon og til højre – Ronen Gordon

 

Gabby Gordon er vokset op i Danmark, Schweiz, Tjekkiet, England, Tyskland og USA. De mange oplevelser herfra afspejles i hendes soulede sange. På sit seneste album har hun bl.a. samarbejdet med den kendte Nashville-producer Marshall Altman.

Morten Kjær (Kier) er tidligere medlem af vokalgruppen Basix, som blev nummer 2 ved Dansk Melodi Grand Prix i 2001 med sangen “I Australien”. Nu om dage turnerer han som solist og er bl.a. aktuel med electro-soul-albummet “Pendulum”.

Ronen Gordon er aktiv på den amerikanske prog-rock-scene og er bl.a. kendt fra bandsene LoFi Resistance og Sound of Contact.

 

Arrangement incl koncert

For de der har lyst, er det muligt at svømme en tur inden koncerten – under koncerten ligger bassinet øde hen, og danner en helt speciel ramme om musikken. Vi vil blot bede jer om at vælge en billet, der giver jer mulighed for en svømmetur, så vi har en idé om hvor mange, der kommer, samt om at tage hensyn til hinanden, da der kan være mange, som benytter sig af denne mulighed, og derfor skal deles om bassinet. Derudover er det muligt, sammen med billetten, at tilkøbe en sandwich, som kan nydes før koncertstart. Umiddelbart inden koncertstart kl. 20, samt i pausen, vil det være muligt at forsyne sig med noget koldt/køligt at drikke fra baren, hvor der kan betales kontant samt med Swipp. Koncerten forventes at vare i 2 timer incl pause, og det forventes at publikum bliver på sin plads og lytter til musikken under showet. Efter koncerten er det muligt at købe CD’er direkte ved bandet.

Tidsplan for arrangementet er som følger:
17.30-19.00: Mulighed for at svømme
17.30-19.30: Mulighed for at nyde den tilkøbte sandwich
19.30: Døråbning til koncert
20.00: Koncertstart

 

Billetsalg

Billetsalget til Ebb & Flow koncerten foregår fra Snejbjerg Svømmeklubs website, hvor der kan betales med Dankort. Gå direkte til billetsalg, Ebb & Flow i Snejbjerg Svømmehal

 

“Smagsprøve” på musikken

Løb dig til gratis adgang

Vi støtter op om Klovneløbet i Snejbjerg, og håber naturligvis også at du gør!

I forbindelse med årets klovneløb i Snejbjerg har Snejbjerg Svømmehal valgt at sponsere en ekstra gave til alle  deltagere (dog maks. 1000 !!).  Så når du modtager dit startnummer, vil der i kuverten ligge en lille hilsen fra os, som du kan hænge op på opslagstavlen, så du altid har vores åbningstider ved hånden, MEN der vil også, på kortets bagside, være en fribillet til et besøg i vores offentlige åbningstid – fribilletten stemples, når du besøger os, så du også bagefter kan hænge åbningstiderne op på opslagtavlen.

Fribilletten skal benyttes i løbet af 2016.

Udover deltagergaven til alle deltagere, er vi også sponsor ved lodtrækningspræmier, som du kan læse mere om i Facebook-gruppen: Klovneløbet i Snejbjerg.

 

Klovneløbet 2016, Snejbjerg (Herning) d. 11. juni 2016

Klovneløbet 2016, Snejbjerg (Herning) d. 11. juni 2016

 

Vindere af en tirsdag i Snejbjerg Svømmehal

I perioden 11 til 19. maj. har vi kørt en konkurrence på vores Facebookside – Snejbjerg Svømmehal hvor en gruppe børn har kunnet vinde en tirsdag aften i Snejbjerg Svømmehal.
Vi har kigget ansøgningerne til konkurrencen igennem , og vi er kommet frem til, at de grupper vi gerne vil invitere til en sjov og våd oplevelse er:
Snejbjerg Fodbolds U9-10 piger, hvor en af pigernes forældre, Dorte Rasmussen har taget initiativet på spillernes vegne.
Snejbjerg Fodbolds u11 drenge, hvor deres træner Henrik Dencker Abrahamsen har taget initiativet.

Vi glæder os rigtig meget til at tage i mod både fodboldpiger og fodbolddrenge 2 forskellige tirsdage, og vi håber på, at der er muligt at gennemføre det inden sommerferien. Vi vil i denne uge tage direkte kontakt til vinderne, for at aftale nærmere.

Vandt du ikke denne gang? Så følg endelig med både her på vores nye website, og ikke mindst på vores Facebookside, hvor vi helt sikkert vil komme med en ny konkurrence inden længe.